Juniorerne er meget aktive. De tager ofte på ture og prøver nye aktiviteter, hvor de lærer at værne om naturen og klare sig selv. De laver løb, sover i telt og laver selv mad over bål. De lærer også at håndtere en økse og rejse et telt alene.
Juniorerne får mere ansvar og arbejder sammen i en patrulje. Patruljen er et team med ca. 4 – 5 spejdere på samme alder, som laver ting sammen. De holder sammen og bakker hinanden op, når det bliver lidt sejt. Patruljen arbejder selv med vejledning fra mere erfarne spejdere og lederne.
Juniorgrenen møder også spejdere i andre spejdergrupper, hvor man laver aktiviteter på tværs. Som i de andre grene vægter vi forældresamarbejdet højt og nyder godt af aktive forældre på møder og ture.
Du finder aktuelt program til højre under Filer.